Brandsikkerhed til
søfart

Hvad styrer valget af brandslukningsudstyr om bord?

Brandsikringen skal tage udgangspunkt i det konkrete skib. Skibstype, flagstat, fartsområde, anvendelse og de enkelte risikoområder om bord afgør, hvilket slukningsudstyr der kræves, hvor det skal placeres, og hvor meget udstyr der skal være.

For skibe, der er omfattet af SOLAS, indeholder kapitel II-2 krav til blandt andet forebyggelse af brand, branddetektering og alarm, begrænsning af brandspredning, brandslukning, flugtveje samt drift og vedligeholdelse af brandsikringsudstyret.

For danskflagede skibe skal de regler, der gælder for den konkrete skibstype og anvendelse, kontrolleres hos Søfartsstyrelsen. Der kan være forskellige krav til eksempelvis passagerskibe, lastskibe, fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer.

Transporterer skibet farligt gods i emballeret form, gælder IMDG-koden uanset skibets størrelse. Her stilles der blandt andet krav til emballering, mærkning, stuvning og adskillelse af det farlige gods.

Læs om SOLAS kapitel II-2

Find gældende danske regler for skibe

Læs om transport af farligt gods til søs

 

Wheelmark og MED – hvad betyder mærkningen?

Wheelmark er mærkningen for skibsudstyr, der er godkendt efter Marine Equipment Directive (MED).

Når skibsudstyr er omfattet af MED og skal anbringes om bord på et EU-skib, skal udstyret opfylde de krav, der gælder for den konkrete udstyrskategori. Wheelmark viser, at produktet er overensstemmelsesvurderet efter MED.

Det er derfor den konkrete models godkendelse, der skal kontrolleres. En bestemt type slukkemiddel eller effektivitetsklasse betyder ikke i sig selv, at produktet er godkendt til det aktuelle fartøj.

Antal, type og placering af brandslukkere skal samtidig følge de brandkrav, der gælder for det konkrete skib.

Læs om MED og skibsudstyr hos Søfartsstyrelsen

Vi hjælper jer med den rette brandsikring til søfart

Skal I vælge brandslukkere til et nybyggeri, udskifte eksisterende udstyr eller finde en løsning til et bestemt risikoområde om bord?

Vi hjælper med valg af slukningsudstyr og produktdokumentation til maritime projekter.

Udfyld formularen, eller kontakt os direkte på info@gpbmnordic.dk for rådgivning eller tilbud.

 

VORES BRANDSLUKKERE TIL SØFART ER WHEELMARK-GODKENDTE

Hvilken dokumentation og vedligeholdelse kræves?

Når slukningsudstyr specificeres til et fartøj, er produktnavn og slukningsklasse ikke nok. Værft, rederi, installatør, klassifikationsselskab eller myndighed kan have behov for dokumentation, der viser produktets godkendelse og anvendelsesområde.

For produkter, der er omfattet af MED, skal den relevante MED-dokumentation og overensstemmelseserklæring kunne dokumenteres.

Typisk produktdokumentation omfatter produktblad, brugs- og vedligeholdelsesvejledning, oplysninger om Wheelmark/MED samt dokumentation for den konkrete slukkermodel.

Brandsikringsudstyret skal samtidig holdes driftsklart og vedligeholdes. For SOLAS-skibe stiller SOLAS kapitel II-2 krav til løbende operationel beredskab og vedligeholdelse af brandbeskyttelsessystemer og -udstyr.

CGS hjælper med produktunderlag og dokumentation til maritime projekter.

Kontakt os om produktdokumentation

 

FIND DE RETTE PRODUKTER TIL JERES VIRKSOMHED

Udforsk vores sortiment af brandsikkerhedsprodukter tilpasset jeres virksomheds behov – samlet ét sted.