BRANDSIKKERHED TIL
BUTIK OG DETAILHANDEL


Brandsikkerhed i butik – fra kundeareal til lager

En butik består ofte af mere end selve salgsarealet. Varemodtagelse, lager, personalerum og midlertidige kampagnearealer påvirker både evakueringsforholdene og placeringen af slukningsudstyr.

Hvis butikken sælger, opbevarer eller oplader batteriprodukter eller håndterer brandfarlige varer, bør brandsikringen i disse områder vurderes særskilt. Det kan eksempelvis betyde, at der er behov for andet eller supplerende slukningsudstyr dér, hvor den særlige risiko findes.

 

Hvem har ansvaret for brandsikkerheden i butikslokalet?

Ifølge BR18 er det bygningsejeren eller en udpeget driftsansvarlig, der skal sikre, at kravene til drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden bliver overholdt.

I en lejet butik bør det derfor være skriftligt aftalt, hvem der håndterer eksempelvis brandtekniske installationer, flugtvejs- og panikbelysning, håndslukningsudstyr, skiltning, kontrol og vedligeholdelse.

Brandsikkerheden skal opretholdes løbende. Kontrollér derfor de brandmæssige forhold, når der eksempelvis flyttes reoler, etableres nye kampagnearealer eller ladeområder, ændres på lagerindretningen eller foretages andre ændringer, som påvirker flugtvejene.

Der skal udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan (DKV-plan) før ibrugtagning. For eksisterende bygninger uden en godkendt DKV-plan skal drift, kontrol og vedligehold ske efter Bygningsreglementets vejledning.

 

Vi hjælper jer med den rette brandsikring til jeres butik

Har I brug for hjælp til at vurdere, hvilket slukningsudstyr der passer til de forskellige områder i butikken? Vi hjælper med løsninger til blandt andet kundearealer, lager, batterier og brandfarlige varer.

Udfyld formularen, eller kontakt os direkte på info@gpbmnordic.dk for rådgivning eller tilbud.

 

CGS brandslukker i dagligvarebutik

 

 

I butikker i anvendelseskategori 3, der er indrettet til mere end 150 personer, stiller BR18 krav om slangevinder.

 

Hvilket slukningsudstyr passer til en butik?

Kundeareal, lager og områder med batterier eller brandfarlige varer kan have forskellige brandrisici. Slukningsudstyret bør derfor vælges efter, hvad der kan begynde at brænde, og placeres tæt på de områder, hvor den pågældende risiko findes.

Papir, papkasser og tekstiler

Vand med additiv er et godt alternativ, når den primære risiko er klasse A-brande i eksempelvis papkasser, emballage, træ og tekstiler. En vandslukker med additiv er særligt relevant i miljøer, hvor man ønsker effektiv slukning af faste organiske materialer og samtidig vil begrænse følgeskader og behovet for oprydning sammenlignet med pulver.

Litiumionbatterier

Når litiumionbatterier oplades, opbevares eller sælges, eksempelvis i elværktøj, elcykler eller elløbehjul, bør batteririsikoen vurderes særskilt. AVD er udviklet til brandbegrænsning ved litiumionbatterier og kan anvendes som supplement til butikkens øvrige brandsikring. CGS LITHEX6 er beregnet til brandbegrænsning ved litiumionbatterier på op til 500 Wh.

Brandfarlige væsker og aerosoler

Aerosoler, maling, opløsningsmidler og andre brandfarlige varer kræver særlig opmærksomhed på både opbevaring og brandsikring.

En PFAS-fri skumslukker kan være et relevant valg i områder, hvor der både findes faste materialer og brandfarlige væsker, da den er beregnet til klasse A- og B-brande.

FIND DE RETTE PRODUKTER TIL JERES VIRKSOMHED

Udforsk vores sortiment af brandsikkerhedsprodukter tilpasset jeres virksomheds behov – samlet ét sted.